Copyright © All Rights Reserved

Karla -Golden Dixie´s Karlas Kabale

 

Verdens bedste Karla blev født d. 19.06.12

D. 17.08.12 kunne vi endeligt hente hende.

 

Karla er den sødeste, blide, pligtopfyldende og frække pige. Hun tager alles hjerter med hendes kærlige og charmerende facon.

 

Hun har en stor glæde ved at arbejde med jagttræning og er helt tændt på de opgaver, hun bliver stillet overfor, som i fin stil løses.

Hun er super lærenem og meget ivrig efter at samarbejde.

 

Karla er vores første tæve. Det har været en stor oplevelse at lære hende at kende. -Det gav blod på tanden til endnu en tæve i flokken.

 

Karla er røntgenfotograferet på albuer og hofter med det bedste resultat muligt.

 

Albuer: 0

Hofter: A

Øjenlyst uden anmærkninger

PRA1; fri

PRA2; bærer

 

Karla i flokken

 

 

Karla bidrager med rigtig meget til flokken og fungerer helt fantastisk sammen med de andre hunde. Hun er legetanten i flokken og på rigtig mange måder limen mellem dem alle.

 

Hun elsker at lege, bade og løbe stærkt med hendes bedste ven Thomas.

 

Hun går aldrig af vejen for en brydekamp med hendes søn Storm og når der skal løbes i hekseringe i haven, leder hun også gerne for.

Ikke sjældent, når man åbner døren for at lukke dem ind, kigger hun glad op -kul sort fra top til tå og kan se helt uskyldig ud.

 

Karla er helt klart husets kælepotte. Hun elsker kontakt og intet slår den måde, hun kan komme hen og lægge hovedet helt tæt ind til én på.

 

Karla elsker alle, både børn og voksne.

 

Mor Karla

 

 

Karla har haft to vidunderligt kuld hvalpe.

I sommeren 2015 sammen med Axel, Kong Vinter Av Vervik, fik hun 6 lækre hvalpe.

I sommeren 2017 sammen med Spencer, Summeramba last orders, fik hun tre vidunderlige og fede banditter.

 

Hun har vist sig som en helt fantastisk mor, der med stor kærlighed, uendelig tålmodighed og et stærkt og naturligt instinkt går ind i moderrollen og passer hvalpene til perfektion.

 

På kærlig vis tilretteviser hun hvalpene i sund og stærk hundesprog og respektfuld omgang med andre voksne hunde.