Copyright © All Rights Reserved

Farvel kæreste Charlie - Løb frit og stærkt.

 

Du er savnet!

 

05.10.09 - 23.01.17

Charlie er starten på hele eventyret...

 

 

D. 05.10.2009 blev skønne frække Charlie født. D. 30.12.2009 blev denne lille guldklump vores. Det var den skønneste start på 2010.

Vi måtte med stor sorg sige farvel til ham januar 2017 efter kort tids sygdom.

Han tog herfra stærkt og respektfuldt - og vil altid være savnet.

 

Charlie blev hentet i snevejr -og det nærmest bare fortsatte og fortsatte. Vi var ved at drukne i sne den vinter -og den lille trold skulle jo ud i tide og utide på tissetur.

-Til sidst lignede vores have en labyrint med meter høje sider og der havde han så væddeløbsbane. Til tider frygtede vi, at den lille tap ville fryse af, men Charlie lod sig ikke gå på af det og havde bare krudt i bagen.

Det var til det sidste meget betegnende for dejlige Charlie. Intet kunne tage hans store glæde ved alting.

Charlie var helt ganske særlig dejlig og ones in a lifetime hund for os!

 

Charlie blev vores start på kærligheden til racen og han tog os med storm!

 

 

Det kan sørme være nemt at have hund og opdrage dem...

 

Tidligere har vi haft en West Highland White Terrier, Archibald og en dværg Schnauzer, Baltezar.

Begge absolut søde og dygtige hunde og rigtig gode læremestre ud i opdragelse.

 

Så da beslutningen efter mange og lange overvejselser faldt på en golden, ventede mange nye oplevelser på os.

 

Det har været en fantastisk rejse og viste sig at være det helt rigtige valg for os.

Charlie åbnede en helt ny verden inden for træning, og det skulle vise sig, at jagttræning blev en stor hobby.

 

Så stor at der måtte endnu en Golden til...

 

... Og så kom Thomas...

 

 

Charlie -fuld fart frem...

 

 

 

Det var en oplevelse at komme fra et par selvstændige herrer (Westie og dværgschnauzer) til en golden, der hele tiden søger kontakt, kikker op og gerne vil behage og leve op til vores forventninger.

At opleve hvor meget det medfødte instinkt som apporterende jagthund slår igennem.

 

Trods alle vores begynderfejl iforhold til apporteringsarbejdet, viste han stor interesse og talent for det, og vi har haft utolig mange hyggelige timer i naturen med rygsækken fyldt af enten dummier eller døde fugle og termokanden.

 

Charlie var i sit es, når der var en god gåtur i naturen i sigte. Han kunne løbe solen sort og elskede det.

 

Han nød også en stille svømmetur, men gad ikke, når de andre strintede på ham, så søgte han lidt for sig selv og genoptog sin svømmetur.

- Var der tale om apportering på vand kunne intet dog stoppe ham, og han arbejdede målrettet på opgaven.