Copyright © All Rights Reserved

Alvilda

-Sanguinisch MacFadyen

 

16.07.13 blev lille Alvilda født i Hollland hos Manita og Gert.

D. 12.09.13 kunne jeg endelig hente hende til Danmark.

 

Hun er en fantastisk lille dame! - Blid, ukompliceret og ligetil.

Selvtilliden er i orden og hun har et fantastisk temperament præget af ro, overskud og opfindsomhed.

Alvilda går til al nyt med den største tillid og klarer alle udfodringer på fineste vis.

 

Hun er en selvstændig dame, der har faste principper. Hun har et helt fantastisk hundesprog og møder/bliver mødt af andre hunde med stor respekt.

 

Alvilda:

 

AD: 0-0

HD: B-B

 

Øjenlyst uden anmærkninger ved Gunnar Gram;

28.11.14

07.06.16

 

PRA1: Fri

PRA2: Fri

Alvilda og flokken

 

Som den største selvfølge bød de tre øvrige hunde Alvilda velkommen i flokken.

Fra allerførste møde var hun accepteret, og hun gled ind som en helt naturlig del af flokken.

 

Karla viste sig som verdensbedste storesøster, Alvilda og Karla kommer rigtigt godt ud af det med hinanden.

 

Alvilda har i januar 2018 påbegyndt sin uddannelse til skolehund sammen med mig på Resen Skole.

Jeg er meget stolt af og tilfreds med hendes store overblik, glade væsen og unikke humør ind i arbejdet.

Hun viser rigtig gode takter og det er en fornøjelse også at dele den del af hverdagen sammen med hende.

Nye sider åbenbares og hun udvikler sig hurtigt og solidt.

 

Se hende i aktion her i det fine indslag fra Tv Midt Vest

 

Læs artiklen og se indslaget HER

 

 

 

 

Alvilda i moderrollen

 

Da Karla havde sine første hvalpe, var Alvilda den bedste hjælper, man kunne ønske sig.

Hun gik ind i rollen som det mest selvfølgelige og veg ikke fra hvalpene.

Hun indtog med stort overskud både rollen som opdrager og legetante.

Det var en stor fornøjelse at se de to damer passe hvalpene sammen og med stor gensidig respekt forvalte rollerne mellem sig.

 

I sommeren 2017 blev Alvilda mor til en singleton, vi mistede desværre søsteren under en kompliceret fødsel.

Heldigvis var det samtidig med Karlas andet kuld, så de to tæver dannede atter par og hjalp hinanden.

Hvalpene havde stor glæde af hinanden og det resulterede i, at singleton hannen kom til at vokse op som en del af en flok.

 

Alvilda viste sig som den mest vudunderlige mor, man kan forestille sig. Kærlig, opmærksom, hengivende og utrolig tålmodig.

Hun veg ikke fra hendes hvalp. Det var ganske unikt at være vidne til.