Copyright © All Rights Reserved

 

Vores vision

 

Vores ufravigelige mål er at opdrætte sunde, racetypiske Goldens med et dejligt temperament, som gør dem til velfungerende, alsidige familiehunde.

 

Vores kennel er udelukkende på hobbybasis, hvilket vil sige, at vores hvalpe bliver født og vokser op inde i huset i nær kontakt med os og vores andre hunde.

 

Vi lægger stor vægt på og gør os umage med, at give hvalpene den allerbedste start på livet.

Det betyder for os, de rette rammer, pasning og pleje, nøje opfølgning og opsyn, grundig og gennemtænkt socialisering og miljøprægning, og at vi finder den helt rigtige familie til den enkelte hvalp.

En familie, som vil værdsætte hunden som et ekstra familiemedlem, opfylde behovene for aktivering, socialt samvær og nærvær.

 

Gennem hvalpenes opvækst vil vi observere på dem og følge deres udvikling nøje.

Når de er ca. 7 uger, vil vi lave en hvalpetest. Først derefter bliver de fordelt til de familier, hvor vi vurderer de matcher bedst i forhold til ønsker og hvad hvalpen skal bruges til (f.eks. jagt, udstilling, terapi, familiehund) og hvordan familiens hverdag ser ud.

Hvalpene afleveres med:

 

  • Stambog fra Dansk Kennel Klub
  • Lovpligtig registrering ved Dansk Hunderegister
  • ID mærket med mikrochip
  • Vaccineret 1. gang og dyrlægetjekket
  • Behandlet mod orm 3 gange inden afrejse
  • DKK købsaftale
  • Hvalpemappe
  • Hvalpepakke med foder til den første tid

 

  • Mulighed for altid at kontakte os for råd og vejledning hele hundens liv.
  • Invitation til hvalpetræf
  • Lukket Facebook gruppe til hvalpekøberne.

 

Valg af opdrætter

 

For os betyder det alt, at du/I som eventuel hvalpekøber føler dig/jer helt sikre i valget af både race og opdrætter.

 

Det er en gensidig tillidssag at købe og sælge hvalp, -et valg der får konsekvenser mange år ud i fremtiden, så det skal være helt rigtigt for alle parter!

 

Vi elsker at snakke og fortælle om hundene, og vi er glade for besøg, så har du/I lyst til at vide mere om os, vores hunde, -eller bare har lyst til at høre mere om vores erfaringer med at have hund og racen, så ring eller mail, så laver vi en aftale.

 

Kontakt os;

Kennel Nikkelborg

Rikke Kilschow Espersen

Herningvej 53

7800 Skive

Mobil: 26 15 20 11

 

rikke.kilschow@gmail.com